Kontakt

Vi hører gerne fra dig

Hørhavegården b&b ejes og drives af os, Susanne Mejdal og Martin Haaning. Vi købte gården i 2015 af Aarhus Kommune for at udleve en længe næret drøm om at få vores eget lille b&b. Vi har restaureret og renoveret gården i samarbejde med VMB arkitekter og givet den et nyt udtryk, men stadig med respekt for dens oprindelige funktion som fæstegård. Hørhavegården har altid været drevet af ydmyge og hårdtarbejdende mennesker med fødderne solidt plantet i den østjyske muld. Vi har genbrugt alt, hvad der kunne genbruges, og har ikke tal på hvor mange timer, vi har brugt på at rense de gamle mursten og munkesten til genbrug i tavlerne i bindingsværket. Stendiget rundt om gården har vi selv lavet og det er genopført af stenene fra det oprindelige dige, som vi fandt én meter til halvanden under jorden. 

 
Man er altid velkommen til at kigge ind i den gamle vognport, som i dag er reception og morgenmadscafé, og få en snak om restaureringen og gårdens historie. Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Susanne & Martin

skriv her: